 |
 |
|
 |
 |
Så er hvalpene født!!!!!
Der er 6 drenge og 2 piger ;O)) jeg håber de alle kommer til nogle super hjem, som vil elske dem, og give dem et godt hundeliv !! i mine øjne er det ikke nødvendigvis et liv på stævnepladsen, ell træningspladsen, det kunne også være et godt og indholdsrigt liv på landet ell bare hos en familie som vil være aktive sammen med dem.
Jeg er igang med at fotografere hvalpene individuelt, og lave vægtskema til dem. Det er et lidt større projekt end jeg lige havde regnet , men fat mod derude, det skal nok lykkes en af de nærmeste dage;O))
Den første hvalp der kom til verdenen var ekstremt lille, og jeg blev meget bekymret, men mine bange anelser blev gjort til skamme, han er en fighter, og er på 2 dagen næsten tilbage på fødselsvægten, efter at have tabt 9 gr det første døgn. Han bliver en af den slags hunde, som bare prøver igen og igen, jeg er overbevist om at han kommer langt!!
18/4-2010
I dag er hvalpene 4 dage gamle, og de har, som i kan se på vægtskemaet, taget pænt på. Den lille han, nr 1, har fra i går til i dag, taget 37 gram på. Det må siges at være noget af et gennembrud!!! Jeg har givet ham sondemad 2 gange, 6ml pr gang, og det har åbentbart været nok til lige at hjælpe ham over toppen.
Vi sidder i timevis og nyder synet af de små, når de mosler rundt i kassen. Det er utroligt hvor gode de allerede er blevet til at finde Easy, og komme hen til en babs.
Det har været en skøn dag idag, det har været lunt og dejligt, og Easy har, som vi andre, nydt at være ude i solen. Hun har dog hele tiden haft et øre ved hvalpene, og ved den mindste lyd, var hun tilbage hos dem.
Den "røde" tæve var oppe og stå med numsen, det lignede et "legebuk", og jeg tror Easy syntes den var mærkelig, for hun kiggede nysgerrigt på den med ørerne på stilke, hvorefter hun væltede den med snuden.
19/4-2010
Der er godt nok kommet liv i kassen, de små roder rundt, og skubber og puffer til hinanden hele tiden. Easy sørger fint for dem, men er begyndt at lægge sig uden for kassen når hun skal slappe af uden at nogen hiver i babserne. Det har været svært at veje hvalpene i dag, de kravlede rundt på vægten, og flere gange måtte jeg gribe dem på ud over kanten. Det er svært at se tallet, når det svinger op og ned hele tiden. Den røde tæve, havde tabt sig lidt i dag, så jeg må lige være obs på hende de næste par dage. Hun ser ud til at trives, hun spiser, kravler rundt og sover i bunke, men hun er ikke sløv ell lign, det er nok bedre i morgen ;O)))
20/4-2010 Det viser sig at jeg i min træthed ikke har set, at jeg har byttet om på orange og rød tæve i går. Derudover havde jeg skrevet 426gr istedet for 526gr ud for hende. Derfor havde hun ikke tabt sig, og alt er i den skønneste orden igen.
21/4-2010 Idag kommer Marianne og tar billeder af de små. Det er længe ventet af alle dem, som venter på deres lille guldklump!!!
22/4-2010 Easy er blevet sig selv igen, størrelses mæssigt, men vi er lidt urolige for om hun kan holde sin kampvægt, når de små suger så kraftigt på hende hele tiden. Jeg konsulterer en dyrlæge, og vi bliver enige om at Easy bare skal ha alt hvad jeg kan få i hende, og så må vi se om ikke hun klarer det uden at bliver totalt udhungret;O)))
22/4-2010 Så er der link til billedgalleri af Easy og hvalpene!!!!!!! Der kommer sikkert forklaringer senere til nogle af billederne, men jeg ved jo hvor ivrige i er for at se billederne, så her er linket.http://galleri.vomba.dk/#26.0
24/4-2010 Ja så er det weekend igen!!! Tiden går bare så hurtigt, og som i kan se på vægtskemaet, så trives de små i bedste velgående. De er alle mindst blevet dobbelt så store som ved fødslen, og i dag har jeg set at et par stykker af dem, er begyndt at få små sprækker istedet for lukkede øjne. De er altså ved at få øjne!!!!!!! Det bliver dejligt at kunne se "ind i deres små sjæle", istedet for bare at se de lukkede øjne. Easy er en super mor, hun er rigtig sød ved dem, men accepterer også, når vi tar de små og vejer dem osv. Hun har fået sin egen kurv frem igen, og den har været savnet!!! Hun ligger selvfølgelig meget sammen med hvalpene, men hun nyder også at få sovet engang imellem, uden at de bakser rundt hele tiden. Hun er meget opmærksom hele tiden, og selv om hun ikke lige er i kassen, så er hun på hele tiden.
26/4-2010 De små er begyndt at rejse sig og gå!! De kommer op og stå, maven fri fra gulvet, så går de et par skridt, for så at sveje og vælte ;O)) Når jeg skriver vælte, så er det altså helt om på ryggen ;O)) Der går ikke længe før de små terrorister begynder at kravle ud af kassen. HJÆÆÆÆLP!!!! Øjnene er ikke helt fremme endnu, men tæt på ;O))
Ja, tallene i dag, er nok ikke helt til at regne med........ Hvalpene ville overhovedet ikke ligge stille på vægten ;O) Det hjalp dog lidt, da jeg valgte et større fad til at have dem i!!
28/4-2010 ja, så er der igen gået nogle dage. Jeg må indrømme at jeg har været hårdt spændt op de sidste par dage, og har ikke nået at gøre så meget ud af mails og hjemmeside.
Nå, siden sidst har Easy været ude og gå tur et par gange, og det har hun nydt!!! Vi gik ture langs Maribo sø, og i et ubemærket øjeblik,, fik hun rullet sig i en død et eller andet, som lugtede forfærdeligt!!!!! Det resulterede til Easy´s store fortrydelse i et bad, da hun kom hjem. Hun fik hele huset til at stinke i løbet af 30 min ;O)))))
Hvalpene har også oplevet en hel del!!! Den ene hvalp begyndte at kaste op, og jeg blev frygtelig nervøs. Jeg kørte til dyrlæge og fik den tjekket, han blev endda scannet( for dyrlægens regning ;O)) ) og intet syntes unormalt. det var dog alligevel lidt foruroligende, og jeg var ikke glad. Da vi kom hjem, spiste de allesammen igen, og hvalpen kastede igen op. ca 10 min senere, lavede den en ordentlig bunke afføring, og siden har der intet været !!!!!!! ;O)) Samme døgn havde han taget 78 gr på, så mit gæt er, at han havde forædt sig!! I går fik vi sat hvalpegården op, og det er også på høje tid!!! Vi gjorde det egentligt, fordi jeg blev ringet op fra DKK, de ville komme på inspektion, for at godkende min kennel ;O))) Jeg har jo været på opdrætter udd, og det bliver opfulgt af et besøg, for at man derefter får sit logo til at bruge på alt officielt. Der kom en sød dame, som stillede en masse spørgsmål, skrev ned i skemaer og kiggede i alle kroge, hun var tilfreds da hun gik. Så derfor kære venner ! Jeg er nu officielt opdrætter under DKK !!!!! Meget fint ikk?? Nå, tilbage til hvalpene, i dag har de fået klippet negle. De var begyndt at rive Easy på hendes maveskind, når de spiste, og hun blev helt rød. Det gik helt uden piv ( jeg var også MEGET forsigtig!!!!) og de blev derefter vejet. Alle har taget fint på, og de flestge er nu over 1 kilo!!! Lille So Tiny vejer over 600 gr. FLOT !!!!! Senere i dag har de fået mad for første gang. Jeg hældte kogende vand på noget hvalpefoder, og mosede det ud med en gaffel. De spiste godt, men jokkede også rundt i det, og blev rigtigt nassede!! Til sidst blev det hele nok for Easy, hun hoppede op i kassen, spiste resten, og vaskede de små. Derefter fik de en tår mælk hos mor, ude i hvalpegården, og jeg kunne så imens skifte aviser og tæppe i kassen. Jeg er meget spændt på de næste par dage, for de er begyndt at reagere når jeg snakker til dem. De står på bagbenene, og prøver at nå op til mig. De elsker at blive nusset, og ser helt saglige ud, når når man klør dem på maven - det blir svært at sige farvel om 5 1/2 uge. :o((((( Jeg har lagt billdeder ind i galleriet af de forskellige oplevelser ;O))
4/5-2010 Hvalpene er nu helt sikre på at det der mad er noget man vil gøre meget for at få fat i, de aser og maser, og nogle stiller sig midt i maden, så de ligesom har det lidt mere for sig selv!!! Jeg har måttet løbe hen til kassen et par gange i dag, da der kom hjertenskærende hyl dernede fra, jeg har fundet ud af ( det har hvalpene også) at de er begyndt at få tænder, og de må jo prøves af, sådan nogen. ;O)) det er bare synd for dem det går ud over ;O)) I dag har jeg sendt registrering af sted på hvalpene, det er blevet til tegneserie navne, som starter med S. De hedder: So tiny Toon, Stoffer, Scooby, Sally, Snoopy, Suzy, Sparkey og Speedy. Håber i vil bruge dem, ellers finder i jo nok på noget i kan bruge ;O))
Jeg er stadig ikke helt sikker på hvilke farver de er!!!!! men nu er de registreret som en brun, tre sort/hvid og resten tricolour, men faktisk ser det ud som om et par af dem som er registreret som tri, virker mere og mere brune !!???? Nå, de kan registreres om ved en udstilling senere i deres liv, hvis farverne ikke passer ;O)))
6/5-2010 Hvalpene har været meget ude i hvalpegården, både i går og i dag. De er ved at være helt trygge ved deres nye univers!! jeg overvejer kraftigt at fjerne fødekassen, så de har mere plads til at boltre sig på. I dag besluttede Liv at vi skulle hente noget af alt det legetøj vi har samlet sammen til hvalpene, det er nu blevet lagt ind til de små, hvilket har sat Easy i et stort dilemma. Hun er helt vild med det nye legetøj, hun går ind og "stjæler" fra ungerne, og lige så snart hun er derinde, så overfalder de babserne, selvom hun blir stående. Easy har været nødt til at opfinde en "dans" hvor hun står stille indtil der er ca 3 hvalpe som hænger i babserne, så går hun nogle skridt, så de falder af hvorefter hun så igen kan stå stille og spise op efter hvalpene ell stjæle legetøj ell lign. Der er nye billeder fra i dag i galleriet ;O))
8/5-2010 Vi har haft en dag, hvor nogle venners 15 årige søn, har siddet et par timer hos hvalpene. Både børn (vores deltog også) og hunde nød det i fulde drag. Der er blevet taget en masse billeder, da Tim skulle afprøve sit nye spejlrefleks kamera, fedt at han gidder, så får i allesammen også noget at kigge på ;O))).
9/5-2010 I dag var Emilie, Laila og Bodil på besøg med deres familier!! Emilie og hendes familie havde bagt flotte kager ( ja, Der var to!!) med fin glasur. Det var dejligt, så kunne jeg koncentrere mig om alt det andet man skal i forbindelse med Hvalpe og deres købere. Jeg må sige, at jeg er rigtig glad for denne oplevelse!!!! Det var en rigtig hyggelig eftermiddag, og jeg har en god mavefornemmelse omkring det at skulle aflevere hvalpe til dem jeg indtil viddere har valgt!!!!!!!! Vi har lidt problemer med Easy´s mave, den løber i tide og utide!! Det er lidt af en "lorteleg" lige for tiden, og jeg håber inderligt at det snart stopper, så vi ( Easy og jeg) får lidt fred. ;O))))))
11/5-2010 Der sker hele tiden noget i hvalpegården !!!! hvalpene er blevet rigtig gode til at styre deres bevægelser. De kommer rent faktisk derhen hvor de prøver, og de "sejler" ikke så meget sidelæns som de plejer. De er begyndt at knurre, gø og slås, men det varer ikke længe inden Easy skiller dem ad. De skal ikke knurre hvis det står til hende!!! Jeg har givet alle 9 ormekur, og håber det hjælper på Easy´s mave. Jeg tørrer stadig dagligt op efter hende. Alle de små tog ormekuren i stiv arm, ikke et piv fra dem!!!
Arne har spurgt om navne og farver på hvalpene, Jeg er jo ikke sikker på de endelige farver, men jeg kan da farverne på halsbåndene ;O)))
Sort halsbånd : Soulshock´s So Tiny Toon Lyseblåt : Soulshock´s Stoffer Lilla halsbånd : Soulshock´s Scooby Orange : Soulshock´s Sally Gult halsbånd : Soulshock´s Snoopy Rødt halsbånd : Soulshock´s Suzy Blåt halsbånd : Soulshock´s Sparkey Grønt Halsbånd : Soulshock´s Speedy
12/5-2010 Vi har haft fint besøg i dag. Yatzy´s avler fra Finland var her sammen med Marianne, og vi havde en hyggelig frokost sammen. Det er altid spændende at møde andre med den samme interesse, og vi fik snakket en del ;O)) i kender mig jo !! Jeg suger altid til mig, når jeg har chancen, og Hannah var enormt spændende, hun har stor erfaring med opdræt og hvalpe. Jeg tror hun kunne li´hvalpene, men det er da klart!!! det er jo de lækreste hvalpe i verden!!!! Jeg var meget stolt over at kunne vise hende og Marianne mine dejlige guldklumper. ;O))
13/5-2010 I dag har easy for første gang leget rigtigt med nogle af hvalpene. Scooby og Speedy fik prøvet at lege ta´fat for alvor, Easy lavede legebuk for dem, og mulede dem på en, i mine øjne, lidt hård måde, men de blev ved med at vende tilbage for at prøve igen. De havde åbentbart ikke fået nok ;o)) Jeg har fundet et lille pivedyr, som Easy elsker, det har hun leget med uden for hvalpegården de sidste par dage. I dag smed jeg det så ind til hvalpene, og flere af dem har "slået det ihjel" i løbet af dagen, og de blev overhovedet ikke bange for lyden!!! Det syntes jeg er sejt;O))) En gammel single vinterhandske er også slået ihjel og rusket, det er lækkert at se dem udforske nye ting med stor selvsikkerhed, som om intet i verden kunne være farligt - håber de bevarer dette livssyn!!!!!
14/5-2010 Nu er det nok!!!!! Små fedtede hvalpe, som egentligt skulle ha hvide poter, men som nu har gule poter, som til og med er nærmest klistrede!!!! jeg måtte gøre noget!!! nu er de nyvaskede og lækre, bare lidt endnu!!!! Jeg tog en vaskeklud, og en spand varmt vand, og så tørrede jeg dem af med det. Derefter blev de gnubbet med et håndklæde, så de ikke blev kolde. Nej hvor blev de lækre, og dejligt trætte ;O))))) Vi har haft en del besøg af venner og familie i de sidste par dage, det er selvfølgeligt dejligt og hyggeligt, men også lidt hårdt. Man er meget på, men jeg ville ikke undvære den store oplevelse det er at blive hyldet af så mange lækre små væsener, hver gang man går ind for at lege, nusse eller tørre op. Det er helt sikkert godt for ens selvtillid ;O)))
15/5-2010 I dag sker der ikke så meget for hvalpene, de hygger i varmen fra brændeovnen - ja, jeg ved godt det er maj måned, men når det er så koldt og regnvejr, så må man altså godt tænde op!!!! Jeg har hele formiddagen været ude og hjælpe til ved vores agility stævne i Nyk f. Det er fedt at møde alle vennerne igen, efter al det hvalperæs ;O)) Samtidig benytter jeg jo også chancen for at fortælle vidt og bredt om de dejlige små bæster jeg har gående herhjemme!! Det kunne jo være at der et ell andet sted var en potentiel køber, som bare ikke selv var klar over at han/hun var det ;O))) Vi har jo lige et hængeparti, med et par hvalpe som stadig mangler et nyt blivende, seriøst, stabilt hjem hos nogle super dejlige mennesker, som vil elske dem og arbejde med dem på et ell andet plan ;O))) ligesom de 5 jeg allerede har fundet !!!
16/5-2010 Ja, så lykkedes det at få solgt en hvalp mere, og til en familie, som jeg hurtigt blev ligeså tryg ved som jeg er ved de andre!!! Nu mangler der bare at blive solgt 2. I dag har jeg igen været hjælper ved vores stævne, og igen regnede det fra kl 7 om morgenen, og lige til jeg gik kl 13. Jeg skulle jo hjem og gøre klar til hvalpedag, og der er altid meget at nå!! Hvalpene fik en hurtig overhaling, så de ikke var alt for fedtede, og Liv støvsugede ( hvor er det dejligt med store børn ;O)) ) Alt "virkede" roligt og planlagt :O)) da der kom folk i huset, og det var som sædvanligt superhyggeligt!!!!
17/5-2010 I dag har det endelig været varmt nok til at hundene kunne komme ud, DEJLIGT!!!! Jeg fik vasket og ordnet i stor stil, og derefter fik jeg dækket hele hvalpegården med aviser - så må vi se om det gir mindre fedtede hvalpe !! lige nu er de godt igang med at flænse det hele, men jeg prøver at berolige migselv ved at flænsede aviser også suger!!
21/5-2010 Ups, så smuttede der lige et par dage!! Jeg må indrømme, at jeg har en tendens til at besvime på sofaen omkring 21 tiden - lige for tiden ;O)) Hvalpene har været ude hver dag, og de nyder at tage en fræser på tværs af indhegningen!!! Easy nyder også at lege når der er plads. Hun leger lidt vildt med dem, men de virker helt ok med det, så jeg blander mig ikke. En gang i mellem, må jeg dog ind og tage fat i nakken på en af dem, hvis de går over gevind i en "slåskamp". Deres små personligheder er så småt dukket op til overfladen, og jeg begynder at ha en ide om hvem som egner sig til hvad, men jeg har besluttet mig for ikke at røbe for meget før hvalpetesten, for hvis nu nogen forelsker sig i en hvalp, og så ikke alligevel skal have den.
22/5-2010 Vi har været i Knuthenborg Park, uden hvalpe;O)) og da vi kom hjem, kom basserne ud haven. Det var lige som at se kvier blive lukket på sommergræs( ved ikke om man skal være opvokset på Lolland for at vide hvordan det ser ud !?? ), de hoppede rundt, og lavede de sjoveste hop og buk, dejligt at se hvordan de trives og stråler af selvtillid. Jeg gav dem ormekur i morges, og ved den lejlighed vejede jeg jo dem.
Se lige hvor store de er blevet :
So Tiny Toon 2750 gr Stoffer 3440 gr Scooby 3200 gr Sally 2670 gr Snoopy 3030 gr Suzy 3060 gr Sparkey 2750 gr Speedy 2900 gr
23/5-2010 I dag skal vi ud og spise hos mine forældre, og det skal times, så hvalpene er spist af inden vi kører, og så skal vi hjem igen inden de skal ha mad igen !! ;O)) ja, det er bare med at få tingene til at gå op i en højere enhed, man kan ikke bare tage en københavnertur ell lign. men det går jo nok, for det er jo kun så kort tid vi har hvalpene, og de er bare så dejlige - jeg ville ikke være foruden!!!! nybilleder på dette link http://galleri.vomba.dk/#home
24/5-2010 Så har vi haft besøg igen ;O)) der var 6 købere + det løse ;O)
De var : Lilli, Leif, Janet, Marianne H, Emilie, Tina, Arne, Bodil, Frida, Andreas, Tue og ikke mindst Marianne ( Yatzy´s mor). Og så må vi ikke glemme Yatzy og Vomba, som stod for en del af underholdningen ;O)) Hvor jeg bare nyder at så mange gidder at komme, og at vi bare hygger og snakker, og selvfølgelig nusser de små og Easy. Min slankekur ryger lidt hver weekend, når Tina bager de gode linser, men pyt, de er det værd!!!!!! Her til aften er der igen fuld knald på hvalpene, de er kommet sig over dagens strabadser;O)) Suzy har her til aften hoppet over hegnet ca hver 5 min, og jeg har måttet sætte en plade for, det er jo ikke til at regne med noget mere ;O)) hvordan skal jeg klare dagen på arbejde i morgen, hvis hun er ude ?? jeg bliver vist nødt til at finde på en holdbar løsning!! Lige de sidste super gode billeder fra Marianne, bare sådan ca 150 stykker ;O)) http://galleri.vomba.dk/#30.0
25/5-2010 Ja, min dag startede så kl 04.00 ;O))) Speedy og Suzy var igen hoppet ud af hvalpegården, på trods af den plade jeg havde stillet op for at undgå det!!!! De løb rundt, og havde en fest, og da de så mig, blev de henrykte!! det er fedt, at der kommer nogen lige når man har allermest lyst til at lege tagfat!! ;O)) ' Efter lang tids gruplen i mine små grå hjerneceller, har jeg fået placeret pladen, sådan så at hvalpene ikke kan skubbe den væk. jeg har spændt den fast, med en stor elastik ( den vi normalt bruger til bilens tagbagagebærer) og det virker!!! Nu kan Easy selv hoppe ind og ud, og det er indtil nu ikke lykkedes hvalpene at komme ud - hvem ved hvor længe det varer!!??? Jeg brugte så et par min på at tørre op - og rydde op, og i mellemtiden havde de to udbrydere vækket alle de andre!! alle stod nu og hylede og skreg, så jeg blev enig med mit trætte jeg om at det nok var mad de ville ha. Da den endelig var klar, sov alle trygt i hjørnerne, og jeg kunne så få lov at gå op for at sove igen.. eftermiddag: Lige nu, er de allesammen ude i haven, hvor jeg håber de løber krudtet ud af kroppen, så jeg kan få ordnet vasketøj og alle de andre sjove ting jeg mangler at få styr på ;O)))) Det er sørme dejligt at have 8 små hvalpe, når man nu ikke har andet at lave!!!! ;O))
26/5-2010 I dag har Easy og jeg trænet agility i haven, det var sjovt!!!! Hun nød virkeligt at være på, og vi skal jo også bare igang igen, så vi kan klare at være med til træningen om ca 14 dage, når vi må være med igen!!!! Hvalpene har været ude i haven det meste af dagen, skønt når Christian arbejder hjemme, så jeg er fri for at køre hjem midt på dagen, og jeg når bare så meget mere på arbejde. Jeg har valgt ikke at sælge den sidste hvalp til tyskland, vi kunne ikke blive enige om betingelserne, og jeg vil også helst holde dem her i Danmark. ;O)))) Bare lige for at rette en misforståelse : Easy kan godt gå ud og ind selv i hvalpegården, det har hun kunnet hele tiden, og det skal hun blive ved med at kunne!!! jeg fik formuleret det lidt klodset forleden, og nogen kunne misforstå det derhen, at hun ikke selv havde adgang til hvalpene. Det har hun, og det skal hun også have ifølge dyreværnsloven. Og den retter vi os selvfølgelig efter !!!!!!
31/5-2010 Vi har været i Vordingborg hos dyrlægen. Alle hvalpe er blevet øjenspejlet, og alt er helt perfekt - selvfølgelig !!! ;O)))))) Da vi endelig kom til Vordingborg - der er eder langt med 8 hvalpe i bagagerummet som hyler hjerteskærende hele vejen - fik jeg heldigvis hjælp til at få alle ind på klinnikken. Alle opførte sig pænt, og sad næsten stille mens vi kiggede øjne. Inden vi gik igang med det hele, tog dyrlægen sin egen FT spaniel på 10-11 uger ind for at lege, og alle mine babyer tog vel imod ham. Der blev ivrigt hilst og snuset, og vi nød deres nysgerrighed og gåpåmod!!!! ingen var usikre overhovedet. ;O))) Jeg fik stor ros for hvalpene, og fik af vide at det er sjældent at man møder så lækkert et kuld, som dufter så godt. Jeg var oven i købet lidt flov, for Speedy og scooby havde sovet oven på en lort, og var helt smurt ind flere steder på kroppen, men på trods af det, var mine pups de lækreste og reneste de havde set meget længe;O))) Da vi kom hjem, kom de ud i haven, efter en halv times tid kom de ind igen, og vi hørte dem ikke mere den dag ;O)))
1/6-2010 I dag har Liv fødselsdag, 10 år, så hvalpene får kun et minimum af opmærksomhed. Det vil sige stort set al min opmærksomhed . Vi hyggede, og fik lagkage, og midt i det hele, ringede Mona, som gerne ville købe en hvalp .
2/6-2010 I dag vækkede hvalpene kl 04.35 og var skrup sultne. Jeg vaklede ned ad trappen, og fik fodret dem, dejligt de spiser tør mad nu, så tager det kun et splitsekund. Easy skulle selvfølgelig ud og tisse, som om jeg ikke havde andet at lave på det tidspunkt!!!!! 3o min senere kunne jeg så få lov til at gå op igen, jeg havde lige en aftale med min pude ;O))) Til frokost fik jeg helt tydeligt af vide, at det altså var for godt vejr til at være inde!!!! men jeg tør altså ikke lade dem være ude, når jeg ikke er her. Jeg lod derfor Jeppe gå tidligt hjem fra SFO, så kunne de komme ud allerede kl 13.30. Her til eftermiddag kom Mona og Peter så, de kiggede længe og vi fik en god snak. Det er med stor fornøjelse og stolthed jeg nu kan sige : ALT UDSOLGT!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Nu skal det bare hurtigt blive FREDAG, så jeg kan få fordelt de små guldklumper!! JEG GLÆDER MIG HELT VILDT!!!!!!!
4/6-2010 Så kom dagen, hvor hvalpene skulle testes!! Det er en dag som vi er mange, som har set frem til, og nu er spændingen udløst!! Hvalpene blev testet af Helle Mulvad fra DKK, det startede kl ca 9 om morgenen, og sluttede omkring kl 17. Vi var meget lang tid om det, intet blev overladt til tilfældighederne!!! Da vi var færdige, havde jeg også et helt klart billede af hvilken hund skulle hvorhen, altså sådan nogenlunde ;O)) Efter et par opringninger, hvor der lige skulle tænkes lidt ( for hvalpekøbernes side), blev fordelingen således :
So Tiny Toon skal til Mona og Peter i Næstved. Stoffer skal til Marianne i Humlebæk. Scooby skal til Frida, Freja, Bodil og Lillebror i Maribo. Sally skal til Emilie, Tina og Arne i Kokkedal.' Snoopy skal til Lilli i Herlev. Syzy skal til Laila og Hendes mand på Stevns. Sparkey skal til Tue, Silje, Gitte og Andreas i Nysted. Speedy skal til Janet og Leif i Herlev.
Jeg vil gerne sige STORT til lykke til hvalpene med deres dejlige nye familier!!!! Jeg glæder mig meget til at følge jer allesammen de næste mange år  
5/6-2010 Idag har vi haft hvalpedag, det har været dejligt at se de stolte forældre holde deres egen hvalp!!!! Vi har taget en masse billeder ( tusind tak Marianne!!) Det har været en skøn dag i haven, med vandkamp, blandt børnene, og hygge i solen. nu er der kun 4 dage til de første fem rejser ;O((((( De første er : Scooby, Sally, Speedy, Snoopy og Sparkey. Om 5 dage rejser So Tiny Toon. Suzy rejser d. 20 Juni, og Stoffer rejser d. 24 Juni ;O)) Så blir der helt stille........
6/6-2010 Vi har til en afveksling haft gæster i dag ;O)))) ikke flere end til hvalpedagene, men andre!! nogen vi slet ikke havde mødt før, altså hvalpene. Det var familie fra nær og fjern, som kom for at fejre Liv´s fødselsdag. Der var ikke megen tøven at spore - alle blev taget imod med begejstring - især de der små mærkelige som laver sjove lyde bare fordi man bider og hiver lidt i deres tøj . Hvalpene har været løse i hele haven hele dagen, det var hvalpetesteren, som ikke kunne se hvorfor jeg ikke bare lod dem løbe over det hele, og ja det havde hun jo egentligt ret i. Der er godt nok lidt mere arbejde med at tælle, men efterhånden ved jeg at Sally, Stoffer og Scooby altid ligger i gruset inde i buskene, Suzy, Sparkey, Speedy, Snoopy leger under legehuset, under stor ståhej, og Tiny - Ja Tiny - Han er altid der hvor der sker mest, og hvis de andre er for kedelige, så går han lidt rundt og leger tingfinderleg ;O)) Alle er trætte, mig selv inkluderet, så nu sker der ikke mere for denne weekend!!!!
7/6-2010 Øv hvor regnvejr bare ikke er hvalpevejr!!!!!! nå, hen på eftermiddagen blev det endelig opholdsvejr, og nøj hvor de nød det!!!! De virkede ret trætte, da de så kom ind igen kl 20, men nej - det varede ikke længe ;O)) nå bare vent kære små venner, i morgen skal i ud og køre, til dyrlægen, så skal i nok få en på opleveren!!!!!
8/6-2010 så er de allesammen blevet vaccineret og sundhedstjekket, alt var fint, bortset fre Sparkey´s ene testikel, som mangler at falde på plads. Dyrlægen mente nu, ikke at det var så alvorligt, de er jo kun lige 8 uger i morgen, så vi krydser fingre!!!
9/5-2010 Så kom dagen, dagen som nogen har frygtet, og nogen har glædet sig til !! (jeg har selv været på begge hold, især her til sidst ;O)) ). Scooby var den første som tog afsted med Bodil, bagefter kom Emilie, Tina og Arne og hentede Sally. Jeg fik lige en kort pause, så blev Snoopy hentet af Lilli. Efter en klapsammen med leverpostej kom Janet og Leif og hentede Speedy, og her til aften kom Tue, Silje, Gitte og Andreas og hentede Sparkey. Det har været en blandet dag - meget positiv, fordi det er dejligt at se de glade hoveder som henter deres lille guldklump ;O)), men også lidt trist fordi de små skiderikker rejser fra mig ;O))))) Jeg er dog mest glad, for jeg ved at alle mine hvalpe kommer til gode hjem, hvor de vil få aktive og indholdsrige liv!!! Tænk hvor heldig jeg har været, eller rettere hvalpene har været!!! Suzy, Stoffer og So Tiny, har været på opdagelse i hele huset i dag, de syntes det er fedt!!! de virker ikke til at savne de andre endnu, og det gør Easy heller ikke!!??? Hun har været helt ok med at folk forlod os med den ene hvalp efter den anden, hun har været med ude ved bilen, og se dem blive taget med, men det var altsammen fint for hende. Der er nye billeder på Mariannes link http://galleri.vomba.dk/#home
17/6-2010 Nu er der kun Stoffer og Suzy (Chillie) tilbage, og der er også kun en stakket frist. Suzy flytter hjem til Laila i morgen, og det er hun også meget klar til!!! Jeg har prøvet at socialisere hende så godt jeg kan, men hun skal jo præges på de mennesker og dyr som er der hvor hun skal bo, og det kan jeg jo ikke. Hun er en lille charmetrold, som lige skal se tingene lidt på afstand først, og så lige pludselig styrter hun ud i udfordringerne!! Jeg ved at Laila glæder sig MEGET til at få hende, men jeg håber også hun har husket at nyde sin Malta ferie ;O))). Stoffer skal bo hos mig endnu en uge, til Marianne får ferie, og så flyver han også fra reden ;O((( Stoffer er lidt som Tyren Ferdinand, han sider og nyder duften af blomster, og har lige siden han kunne mave sig hen over hvalpekassen søgt menneskekontakt. Han og Marianne bliver et skønt par, og jeg glæder mig meget til at følge ( og støtte) dem på vej ud i deres fælles tilværelse, i nyt hus osv ;O))) . De andre hvalpe er alle allerede faldet godt til hos deres familier, og jeg modtager mange mails og skønne billeder fra dem;O)) Jeg vil prøve at sætte dem ind på hvalpenes egne sider i løbet af weekenden, så man kan følge med i hinandens !! Jeg sidder tilbage med en god mavefornemmelse ;O))))) Jeg har simpelthen været så heldig!!! Jeg har (sammen med Easy og Yatzy) lavet et skønt kuld hvalpe, de er alle kommet til rigtig rigtig gode aktive familier, og de trives!!!! Bedre bliver det ikke i min bog ;O))))
Vægtskema for hvalpene
Dag fødsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
nr 1 han 168 159 162 177 214 238 281 294 338 375 435 489 536
nr 2 han 280 311 349 385 438 497 564 591 672 725 797 854 910
nr 3 han 297 335 372 391 435 489 534 573 663 696 777 835 882
nr 4 hun 269 305 330 357 394 439 490 510 576 625 695 732 800
nr 5 han 266 290 332 373 421 453 529 566 630 661 729 763 814
nr 6 hun 289 314 362 410 456 526 565 596 667 733 805 875 892
nr 7 han 263 284 318 350 390 426 490 513 585 626 680 752 765
nr 8 han 329 342 387 430 490 534 602 626 682 726 800 817 865
Farven ud for hunden, er tilsvarende de silkebånd de har på, på den måde kan i måske bedre følge dem, og kende forskel på dem på billeder.
|
|
 |
|
|
|