Kennel Soulshock

Velkommen til Stoffer´s hjemmeside

Året 2011

Marianne fik Stoffer med hjem, og et nyt liv åbnede sig for de to. Det har været et år hvor Marianne har lært en masse, og det har Stoffer også. De har sammen deltaget i LP prøver flere gange i løbet af året, og de er nu stolte ejere af titlen LP2. Super flot af en førstegangs hundeejer - "Mor" er MEGET stolt af jer ;O))))
Stoffer og Marianne er nærmest gået i symbiose, og Marianne har virkelig fået blod på tanden - Hvem ved, måske kan hun ikke nøjes med én border collie ;O))
Stoffer blev HD fotograferet med resultatet B og O på albuer.


Border collie dagen 2010

Stoffer blev på flot vis vist frem af Marianne selv, og jeg er rigtig stolt af deres fine teamwork, Marianne virkede sikker og rolig, på trods af at Stoffer er hendes første hund, og de sammen debuterer i ringen.

Lørdag sagde Rachel Spencer om Stoffer:
 
Broad scull, kind eye, devolopping along the right lines. straight front, adeqate turn of stifles, movement a little erratic but moving confedently around the ring, enjoying his day out.
 
Søndag sagde Angela Gillespie om Stoffer
 
Good teeth, good eyes, correkt head and ear-sets. Nice lenght of forearm, and a good shoulder angle. Nice long tail below the hocks, nice turn of stifle. Correct length and height ratio even as a puppy. Correct movement going away, a little loose at front. Ok at this age. Good thrust from behind in movement. Very promising
 
Stoffer blev 3. bedste han hvalp, og fik et fint lyserødt bånd, særdeles lovende.

Sikke dog en dejlig hvalp jeg har fået
 
Som jeg skrev til dig, så klarede han turen hjem uden problemer. Vi havde aftalt at stoppe ved Piberhus, så han lige kunne tisse, hvis det var nødvendigt. Men da vi var tæt på rastepladsen døsede han afslappet, så vi kørte videre til Karslunde. Her kom han ud og gå lidt, der var godt nok mange spændende "nyheder i hundeavisen", så der blev snuset og hapset rester af rugbrødsmadder  ved skraldebøtten, men ikke tisset.
Da vi kom hjem stod Ulla med ham ude på græsplænen, mens jeg bar ting ind og han begyndt straks at lege med "trækbolden" jeg havde fået med fra dig. Indenfor blev alt undersøgt og han og katten kiggede nysgerrigt på hinanden. Det skal nok gå med de to, bortset fra at Stoffer her til morgen har fundet ud af, at hvis han løber efter katten, så løber hun væk og det er en rigtig sjov leg. Jeg gik igen en tur ud med ham igen for at han kunne tisse, men det var ikke interessant. 3 min efter vi var kommet ind gik han direkte over på " Suzy´s tissepude" og tissede, så jeg besluttede at den pude nok har gjort hvad den skulle og er smidt ud.
I går aftes brugte han meget tid på at dutte sit nye pivedyr og bide lidt i det. Og kattens et-eller-andet-stof-sisal mus er et hit, den kan han bide og gnave i. kl 22.30 tog fanden ved ham og han for rundt i stuen og hoppede, dansede og kastede med alt hvad der lå på hans vej. Nu ved jeg hvad du mener, når du siger han får et energianfald om aftenen . Halv tolv gik vi en lille tur på græsplænen, men han kunne ikke tisse ( men det havde han jo også gjort en time før, ik ) og så i seng. Jeg har jo pakket min seng sammen så madrassen ligger på gulvet, så han var da overbevist om, at den var til ham. Og han fik lov at sove i sengen, jeg flytter om en uge, så der kan han ikke hoppe op i sengen, men jeg prøver på, at han skal sove på tæppet ved siden af sengen. Vi sov til 6.50 og det var fordi jeg vågnede og ikke ham. Ud i haven og efter et øjeblik kom der en stor - jeg siger stor - tissetår
 
Og så må jeg indrømme, at han i aftes fik lov til at have madskålen stående i ca ½ time i stedet for de 10-15 min, men der var så meget spændende at undersøge.
 
Mens jeg spiste morgenmad begyndt han at pive/snakke, jeg kan ikke helt beslutte mig for hvad det var. jeg tænkte at nu begyndte han at savne Jer men så satte han sig og så ud til at skulle tisse. Jeg fik ham distraheret og åbnede døren. Han kom ca 1½ m ud, så kom der også en stor potion stort, så indtil nu ingen uheld inde
Her til morgen har vi været inde og snakke med din svigerfar i Nærum og Stoffer vil helst ligge på gulvet ved passagersædet. Lige i øjeblikket er jeg nok det mest kendte i denne nye og mærkelige verden, så han går helst ikke længere væk end 3-4 m fra mig. Det betyder så også, at han sover lidt uroligt lige nu. Så snart jeg går ud for at hente en kop te i køkkenet går han med, lægger sig og så tilbage her ved siden af min skrivebordsstol, mens jeg skriver. Så jeg bliver nok nødt til at ordne en masse papirarbejde her, så han kan få sig en god lang søvn.
 
Han er bare så nem at være sammen med - indtil nu i hvert fald - og ikke bange for nye ting. Han udforsker med stor tillid til sig selv og hvis det bliver for overvældende  kommer han lige hurtigt over mellem benene og så kan vi sammen se på det nye.
 
Han har sagt kort goddag til 3 forskellige hunde på vores morgentur, det gik stille og roligt. Og jeg glæder mig til at se ham sammen med kuldsøskende i morgen
 
Nå slut for nu fra Marianne og Stoffer 




Hej Susan
 
Selvom jeg snakker med dig jævnligt får du her lidt mere om min dejlige hund.
 
Jeg føler selv, at han og jeg  efterhånden er ved at lære hinanden at kende. Han er rigtig god til at give besked på at nu vil han gerne ud. Og ud er ud af haven, han besørger helst ikke inde i haven mere. Dog, i går sov vi til kl 8.45 og da kunne han altså ikke vente på, at jeg havde været på toilettet og lavet te inden vi skulle ud og gå, så der måtte han altså bruge græsplænen i haven
 
Jeg prøver at køre morgenrutiner som om jeg skulle på arbejde ( bare på et mere humant tidspunkt ) og han er derfor ved at vænne sig til at være alene 3-4timer om formiddagen. Det passer fint, så kan jeg tage i byen, tilbage til mit gamle hus og gøre rent eller besøge min gamle mor. Når jeg kommer tilbage kommer han og hilser og lægger sig så ofte igen for at sove lidt videre. I dag har vi været hos dyrlægen igen, da hans øjenbetændelse stadig ikke er behandlet væk. Nu går det meget nemmere med at få dråberne i hans øjne, så forhåbentlig kan jeg få has på det denne gang. Efter øjenlægen kørte vi i Humlebæk centret, hvor jeg 2 forskellige steder bandt ham og gik ind i den nærmeste forretning, ikke for at købe noget, men for at lege kratlusker. Han peb vel i ½ minut og så lagde han sig ned igen. Så kunne jeg gå ud til ham igen.
 
I forgårs havde jeg besøg af min veninde og hendes 3 Berner Sennen tæver og det gik helt fint. Han har været sammen med dem før og har et rigtig godt hundesprog og indpasser sig de voksne hunde. Det gælder også hundene her i bebyggelsen. Jeg har fået kontakt med en pige/dame/kvinde som har en Border tæve (3 år) og en lille hul-i-hækken hund(14 md) Den lille er nogle cm mindre end Stoffer, men de er bare de bedste legkammerater. Vi går mange aftenture sammen og så bliver der leget igennem af de to. En tredje pige i bebyggelsen har en Border han og det går meget fint med de fire hunde sammen på aftenturen. Stoffer er god til at holde øje med mig selv når de andre stikker af, så kommer han - for det meste  - løbende hurtigt tilbage.
 
Træningsmæssigt går det stille og roligt. Han kan sit, dæk ( nogengange ) stå ( for det meste ) gå fri ved fod i 2-3 skridt. Indkald er stadig med lidt selektiv hørelse for hvis der er børn eller andre mennesker i nærheden, er det meget sjovere at hilse på dem. Han er enorm social over for alle mennesker, der viser lyst til at hilse  på ham og hunde i alle størrelser og aldre. Ellers bruger jeg tid på at spille fodbold med ham, det bliver ofte til en eller anden form for hyrdning fra hans side. Jeg må vist snart til at lære noget mere om det, så jeg ikke gør noget uhensigtsmæssigt på dette tidlige stadie. Jeg købte en stof-frisbee for at træne "touch", men den er alt for nem for ham at få fat i med tænderne, så jeg må finde en musemåtte eller noget andet helt fladt til træning og så kan frisbeen blive til legetøj. 
 
Vi bor jo tæt på stranden, så jeg går tit derned enten morgen eller aften. Han er meget glad for at fange bølger, både de naturlige og dem jeg kan lave ved at sparke i vandet. Han må have lært ikke at sluge vandet, for der har ikke været problemer med afføringen siden det jeg fortalte dig sidst.
 
Nu har jeg vist været rundt om de forskellige områder, så nu vil jeg slutte. det kunne være hyggeligt, hvis du og familien kom forbi. Ellers må du hilse dem og så ses vi til Border Colli weekenden.
 
Marianne






Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

jeppe | Svar 13.02.2012 17.03

hejsa

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.02 | 17:03

hejsa

...
09.01 | 16:56

Hvor er det spændende - uhh kan godt forstå i glæder jer
Han er godt nok også en lækker herre - mums

...
18.07 | 19:04

Herligt at Tiny er ved at blive en lille mand og allerede vil markere
Skønt at læse om jeres oplevelser med de små! Vi ses til BC dagen!

...
18.07 | 19:01

Hvor er det herligt det går så godt med Sparky! Jeg nyder at følge med jeres historier - bliv endelig ved

...
Du kan lide denne side